Jeg er ihvertfald meget opsat på at en af de havne jeg som sejler kender bliver årets havn,
Man kan stemme i perioden fra 1.juni indtil 30 september 2022 ved at gå til til nyhedsartiklen “Årets havn 2022” hos FLID som er foreningen af lystbådehavne i Danmark. Det er virkelig spændende for de har haft denne konkurrence kørende siden 2008.
Sidste år var det Marina Minde som ligger i Flensborg fjord hvor præmien var på hele 5000 kroner. Det er ændret til 10.000 i 2022, og en skulderklaps-pris på 5000 kroner i 2022.
Jeg håber ihvertfald at vi på sydfyn, eller nærmere det sydfynske øhav kan komme i betragtning i år. Det kræver jo selvfølgelig at nogen stemmer på. Alle sejlere kan afgive deres stemme via hjemmesiden som også har en QR kode man kan scanne ind for at afgive sin stemme. Man kan stemme om man er medlem af Danske tursejlere eller ej, så jeg håber da at kunne mobilisere alle de sejlere jeg kender i det sydfynske.
Der trækkes i øvrigt lod om 5 oppustelige redningsveste hvis man deltager med navn til afstemningen.
Vinderen bliver efter hvad jeg kan læse mig ud af det i artiklen til den store havne messe i november. Jeg kunne ikke lige finde hvor den bliver afholdt, men det er heller ikke det vigtigste andet end at den højst sandsynligt bliver afholde i sidste halvdel af november 2022.
Konkurrencen har et lidt anderledes format i år, hvor man bliver stillet nogle spørgsmål som kan bruges som feedback hos de respektive havne. Man skal selvfølgelig vælge den havn man selv synes er den bedste, og der er vel intet i vejen for at man selv aktivt kan gøre sine sejlervenner opmærksomme på at denne konkurrence eksisterer?
Det er Danske tursejlere som afholder denne konkurrence og både foreningen af Danske lystbådehavne, Dansk sejlunion, Bådmagasinet og minbaad som foreninger gør meget ud af at gøre opmærksom på denne konkurrence.
Hvis man alligevel er inde hos Flids hjemmeside, kunne man jo passende tage et kig på den meget omfattende leverandør liste til havne, som har et hav af leverandører. En del af dem giver særlige rabatter hvis man er medlem af foreningen, med de fordele der nu er i det. Ihvertfald er det et ret interessant medie at være opmærksom på som sejler i Danmark.
Du kan også få det komplette overblik over danske havne på den side der hedder havneguide.dk. Her er næsten alle havne repræsenteret med et hav af informationer om de enkelte havne. Derudover kan man hvis man finder en bestemt havn også se hvad der rører sig i deres event kalender som man kan se på samme side som den havn man nu er interesseret i.