Åbent klubmesterskab

Lørdag d. 24. 9. 2016 afholdes årets klubmesterskab for kølbåde med målebrev.Sidste års klubmestre

Morgenmad og indskrivning fra kl. 8.00 intet startgebyr
Skippermøde kl. 9.00

1. start kl. 10.00 ud for Nordhavnen.

Sejladsbestemmelserne findes under menuen Kapsejladser/Klubmesterskab.
Billedet viser sidste års klubmestre fra båden "Moster"

Pantaenius Autumn Regatta

Årets sidste dyst for store kølbåde

Lørdag d. 8. oktober og søndag d. 9. oktober afholder KDY traditionen tro årets Pantaenius Autumn Regatta. Der sejles efter både DH og ORCi på op-ned baner. 
Det bliver budt på spændende og tætte sejladser og lørdag aften vil der være fællesspisning i KDY´s lokaler på 1. sal. Læs mere her

Sidste LIGA sejlads gennemført

Helsingør Sejlklub ender på en samlet 6. plads.

4. og sidste LIGA sejlads er netop gennemført ud for Skovshoved. Helsingør Sejlklub sejlede godt gennem hele weekenden og endte på en flot 6. plads med 46 point. I alt deltog 18 klubber.
Samlet set vinder Yachtklubben Furesøen og rykker dermed op i 1. division. 
Gilleleje missede kvalifikationen til FINAL 6, hvilket åbnede muligheden for oprykning for Helsingør. Det gik rigtig godt for Helsingør efter første omgang, men Syvstjernen ​ændrede stillingen på sidste opkryds og kom dermed i mål lige før Helsingør.
Læs mere HER og se den samlede resultatliste.


Nils Viladsen, Peter Kvist, Christian Petersen og Peter Sølver efter weekendens sejladser

Fællestur - Kunst, historie & motion

Turudvalget indbyder til fællestur i weekenden d. 26-28. august.

Fællesturen har et andet indhold end normalt. Vi sejler til Nivå og turen har kunst, historie og motion som tema. Vi skal besøge
Nivågaard og Rundovnen. Begge steder byder på spændende rundvisninger. 

Tilmelding (se program) senest d. 15. august.

Læs mere om programmet her  

Reception for Benny Carlsen

Reception - fredag d. 26. august kl. 15-17.

Benny Carlsen stopper efter 37½ år som Havnemester for Helsingør Havne. Benny startede sit virke i 1978 og har, kun afbrudt af en Jordomsejling på 11 år, varetaget rollen lige siden.
Til september stikker vores havnemester til søs igen, og turen går via De Kanariske Øer over Atlanten til Caribien.

I den anledning vil det glæde os at se medlemmer, sejlere, venner, familie og samarbejdspartnere til reception i Helsingør Sejlklubs lokaler, fredag d. 26. august mellem kl. 15 og 17.    

Da de fleste ønsker at give Benny en opmærksomhed i forbindelse med hans fratrædelse, beder Benny´s besætning på havnekontoret om, at gaver vælges med omhu eftersom pladsen ombord på den 48" store Dufour er begrænset. 

Helsingør Sejlklub ønsker Benny Carlsen god vind og ønsker alt godt for besætning og skib.

Gratis havneafgift i Helsingborg

Gratis havneafgift mellem Helsingborg og Helsingør havn.

Det er netop besluttet at der skal være gratis havneafgift mellem de 2 havne for at styrke interaktionen, detailhandlen og ikke mindst for bådejernes skyld.
Både med fast plads i Nordhavnen og Norra-Hamnen gives op til 2 dages gratis havneafgift, som gæst i de respektive havne.
Bådene skal være forsynet med havnens officielle pladsmærke for at opnå gratis havneafgift.
Aftalen evalueres i foråret 2018.

Sjælland Rundt - sidste båd i mål

Kl. 10:43:10 gik sidste båd i mål.
Skolebåden Sundet en gaffelrigget spidsgatter fra sejlklubben Sundet ført af Toke S. Lundberg anløb Midtermolen i Helsingør søndag formmiddag, hvor de trætte blev mødt med salut og champagne.
Desuden fik de en præmie (Lobolight toplanterne) som sidste båd til at fuldføre årets sejlads.

 

Kl. 09:41:50 gik en X-41 Imagine ført af Holger Streckenbach over mållinjen i Helsingør.
Det blev til en omløbstid på 40:41:50. 

Som 1. båd under Storebæltsbroen passerede Melges 24 delt.nr. 7 kl. 7:52, fulgt af Saiga, APM, MMM og Imagine.Skolebåden RAN passerer startlinjen
Vinden er svag fra sydlige retninger, når de første snart skal til at gå ind i Smålandsfarvandet, svinger vinden mere over i øst, så de fortsat vil være på kryds.
Først ved 13 tiden ser det ud til at  der vil passere en front, der får vinden til at friske og gå over i vest, så bådene igen kan føre spiler
 

Følg med live i Sjælland Rundt når Helsingør Dagblads praktikant er med ombord på Viatempo. Følg med her.

Kl. 19:46

 

Sønderbog vinder 2. sejlads i Sejlsportsligaen

I weekenden blev der afholdt Ligasejlads i Juelsminde. Der var mange spændende og intense sejladser, som resulterede i, at Sønderborg tog 1. pladsen og dermed ligger på en samlet 2. plads. Yachtklubben Furesøen tog 5 imponerende prikker i
træk og fører fortsat den samlede sejlads. Helsingør Sejlklub sejlede solidt og endte på en 6. plads og dermed er kampen om oprykning endnu tættere på. Der tegner sig så småt et billede af hvilke fem klubber der ligner favoritter til opykningen.        


Det stærke hold fra Helsingør Sejlklub

Sider